Reklameudgifter
Hvordan er reglerne?
Når reklamegaver eller artikler uddeles f.eks på en messe til en ubestemt gruppe personer kan momsen refunderes og hele beløbet er fradragsberettiget under reklameudgifter. Som regel gælder at DKK 100,- ekskl. moms er sat som grænse for sådanne artikler, men hvis produktet har kostet DKK 150,- og opfylder ovenstående, så kan momsen også løftes af de DKK 150,- og hele beløbet er fradragsberettiget.
Giver man en gaveartikel til en bestemt gruppe personer og beløbet er mindre end DKK 100,- ekskl. moms, kan momsen løftes af og hele beløbet er fradragsberettiget, hvis der er påtrykt firmanavn.
Overstiger gaveartiklen DKK 100,- ekskl. moms kan momsen ikke løftes af og kun 25% af beløbet er fradragsberettiget.
Hvis reklameartikler skal anvendes internt i virksomheden som f.eks arbejdstøj eller som beskyttelse til f.eks bærbare computere, så kan momsen løftes af og beløbet er 100% fradragsberettiget uanset prisen. Det forudsættes at der er virksomhedslogo på artiklerne.
Hvis der er tale om f.eks julegaver til personale, så er grænsen DKK 700,- inkl. moms. Momsen kan ikke løftes af denne udgift, men hele beløbet er fradragsberettiget. Giver virksomheden større gaver end dette til personalet skal personalet beskattes af det ekstra beløb.
Hvis virksomheden ønsker at give en ekstern person en gave til DKK 3000,- inkl. moms, så er dette ok, men virksomheden kan ikke løfte momsen af og der er kun fradrag for 25% af beløbet inkl. moms.
2007 KLUNTZ A/S
|